Varetægtsfængsling

En varetægtsfængsling er en både ubehagelig, kompliceret og følsom sag. I nogle tilfælde kan det være decideret traumatisk, både for den fængslede men også for vedkommendes familie.

I dette skriv vil vi gennemgå forskellige regler og muligheder under en varetægtsfængsling, så du bliver klædt juridisk på til din sag. Husk desuden på, at du altid kan få din forsvarer til at forklare disse ting for dig.

Hvad er varetægtsfængsling?

Varetægtsfængsling vil sige, at en person tilbageholdes af retten, mens en sag undersøges eller behandles. Personen er altså ikke dømt, men sigtet for en forbrydelse.

Man er varetægtsfængslet, mens man venter på retssagen. Selvom om man er varetægtsfængslet, anses man stadig som uskyldig, indtil skyld bevises.

Regler for varetægtsfængsling - hvorfor sker det?

Hvis du bliver varetægtsfængslet, har anklagemyndigheden vurderet, og domstolen besluttet, at du skal frihedsberøves, imens din sag bliver behandlet.

Nogle forskellige betingelser skal være opfyldt, før en varetægtsfængsling træder i kraft:

For det første skal der være en konkret, begrundet mistanke for din sigtelse.
Desuden skal din sigtelse være af grov karakter (om sigtelsen er af grov karakter vurderes af politiet)

Dette er dog ikke nok til en varetægtsfængsling – der skal således være andre forhold, der også taler for, at du skal varetægtsfængsles.

Disse forhold kan enten være, at:

din person skal sikres
man skal forhindre yderligere forbrydelser fra din side
man vil sikre, at du ikke påvirker efterforskningen af sagen.

Det kan også være, at retten vurderer, at andre kan opfatte det som krænkende, hvis du er fri, imens sagen er under behandling.

Fristregler for varetægtsfængsling

Der er forskellige frister og regler for varetægtsfængsling. Den længste frist er 4 uger, og hvis politiet ikke har løsladt dig indenfor denne periode, skal du stilles for en dommer igen, der vil vurdere, om du fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Dette kaldes for en fristforlængelse. Under en fristforlængelse vil dommeren tage stilling til, om betingelser for din varetægtsfængsling stadig er opfyldt. Her vil du få lov til at udtale dig, og både din forsvarer og anklagemyndigheden kommer med deres syn på sagen. Derefter træffer dommeren en kendelse.

Når der er udarbejdet et anklageskrift i sagen, og sagen skal til hovedforhandling i retten, kan dommeren beslutte, om du skal være varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen – uanset om denne periode overstiger 4 uger.

Uanset om dommeren beslutter, at du skal løslades eller fortsat være varetægtsfængslet, kan du få din sag prøvet for landsretten, hvis du i samråd med din forsvarsadvokat vurderer, at der er mulighed for et andet resultat her.

Regler for varetægtsfængsling i surrogat

Varetægtssurrogat kan erstatte varetægtsfængslinger, ofte til personer under 18 år, for hvem man ikke mener, at en fængsling er nødvendig.

Her kan man i stedet blive anbragt i en institution, i hjemmet eller eventuelt på en psykiatrisk afdeling, hvis den sigtede giver samtykke til dette. I tilfælde af varetægtsfængsling i surrogat kan du blive bedt om at deponere dit pas.

Det er retten, der beslutter, om den sigtede skal i varetægtssurrogat. Beslutningen bliver dog altid truffet i samråd med relevante instanser.

Tidsbegrænsninger for frihedsberøvelse

En anholdelse kan aldrig vare mere end 24 timer. Hvis politiet vil frihedsberøve dig længere end 24 timer, skal du stilles for en dommer.

Dommeren kan vælge at opretholde anholdelsen i 3 x 24 timer, hvis man ikke finder grundlag for varetægtsfængsling. Hvis dommeren i stedet finder grundlag for varetægtsfængsling, besluttes det, hvor lang tid det skal strække sig.

Man kan maksimalt være varetægtsfængslet i op til 4 uger.

Hvis du bliver varetægtsfængslet, bliver du placeret i et fængsel eller arresthus, medmindre det besluttes, at du skal i varetægtssurrogat. Din forsvarsadvokat eller politiet kan give dine nærmeste besked på dine vegne.

Tæller dagene i varetægtsfængsling dobbelt?

Det forholder sig ikke sådan, at ”varetægtsfængsling tæller dobbelt”. Varetægtsfængsling tæller for én ’normal’ fængslingsdag, mens der kan blive lagt yderligere dage til, hvis du har siddet i isolation.

Hvis du bliver dømt og skal afsone en fængselsstraf, vil kriminalforsorgen kigge på den tid, du eventuelt har været varetægtsfængslet. Her vil man trække en dag fra, for hver dag du har siddet varetægtsfængslet. Hvis du har siddet i isolation, vil man dog trække en ekstra dag fra, for hver 3 dage du har siddet i isolation.

Varetægtsfængsling - besøg eller ej?

Reglen er som udgangspunkt, at du godt kan modtage besøg, når du er varetægtsfængslet. Det kræver dog først og fremmest, at dine pårørende søger om tilladelse, og at vedkommende kan godkendes til at besøge dig.

Som hovedregel godkendes personer, som ikke er involveret i sagen eller tidligere er straffet med fængsel i lignede sager. Der er typisk en sagsbehandlingstid på op til en uge for at få behandlet en besøgsanmodning.

Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt efter ankomst til arresten sender en besøgstilladelse til dine pårørende, eller dem du ønsker besøg af, så du kan få besøg under din varetægtsfængsling.

Hvis din varetægtsfængsling er begrundet i, at du på fri fod kan påvirke efterforskningen, vil besøg skulle foregå overvåget. Det vil sige, at en politibetjent skal være til stede under besøget.

Regler for breve

Som udgangspunkt kan du både modtage og sende breve under din varetægtsfængsling. Er din varetægtsfængsling begrundet i, at du kan påvirke efterforskningen, vil politiet gennemlæse dine breve før modtagelse og afsendelse.

Du kan dog altid frit skrive til din forsvarer – sådanne breve må politiet ikke gennemlæse. Du kan læse mere om pårørendes rettigheder i forhold til besøg og breve lige her.

Erstatning for varetægtsfængsling i tilfælde af frifindelse

Hvis du bliver varetægtsfængslet i løbet af din sagsbehandling, og du senere bliver frifundet, kan du søge om godtgørende erstatning. Det kan du desuden også, hvis din sigtelse frafalder.

Du kan også få erstatning, hvis du har været varetægtsfængslet i længere tid end den straf, der bliver dømt. På samme måde kan du få erstatning, hvis du kun bliver dømt skyldig i nogle af de tiltalepunkter, der knytter sig til din sag.

Du skal altid sende dit erstatningskrav til din lokale politidirektør. Kravet skal sendes indenfor en tidsramme på to måneder efter afsagt dom eller frifindelse.

Der findes sager, hvor du kan blive nægtet erstatning. Det kan f.eks. være, hvis du selv har været skyld i varetægtsfængslingen. Hvis du selv har medvirket til, at det var oplagt at mistænke dig, eller hvis grunden til frifindelse skal findes i sindssyge i gerningstidspunktet, er erstatning udelukket.

Du kan læse mere om erstatning her.

Vi hjælper dig med støtte, rådgivning og repræsentation i sager om varetægtsfængsling. Kontakt os lige her, hvis du har brug for en forsvarer til din sag.