Søg
Close this search box.

Case

Bøder for besiddelse af hash – ingen udvisning

Advokat Dickmeiss sørger for frifindelse til klient, der slipper for udvisning

Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for at have besiddet hash i 3 forhold, herunder ca. 25 gram hash fordelt i 16 salgsposer med henblik på videreoverdragelse. Herudover var han tiltalt for blufærdighedskrænkelse og besiddelse af en totenschlæger.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at den tiltalte skulle udvises, idet han kom fra Syrien og kun havde været i Danmark i godt 5 år. Anklageren nedlagde påstand om, at den tiltalte skulle ubetinget i fængsel i 14 dage og herudover ubetinget skulle udvises af Danmark.

Intet bevis for videreoverdragelse

Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at der ikke var ført bevis for at hashen var til videreoverdragelse, og at den tiltalte alene skulle idømmes en bøde eller maksimalt en betinget dom. Herudover blev det gjort gældende, at der ikke skulle ske udvisning, idet den tiltalte ikke skulle idømmes en ubetinget frihedsstraf, der var betingelsen for, at han kunne udvises.

Retten idømte den tiltalte 10 dagbøder á kr. 1.000,- og den tiltalte blev ikke udvist.

Del indlæg