Søg
Close this search box.

Case

Frifundet for forsætlig påkørsel

Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for forsætligt at have påkørt en person og herved overtrådt straffelovens §252. I den forbindelse var der nedlagt påstand om idømmelse af fængselsstraf og ubetinget frakendelse af førerretten.

Uoverensstemmelse ved havneområde

Situationen var den, at den tiltalte sammen med nogle venner befandt sig i et havneområde. De blev uvenner med en anden gruppe, der beskyldte tiltalte og hans venner for uberettiget at have skaffet sig adgang til nogle både, der lå i havnen.

Situationen udviklede sig fysisk og en af tiltaltes venner blev lagt ned af nogle af personerne fra den anden gruppe. Tiltalte og hans venner ville væk fra stedet, hvorfor de gik hen til tiltaltes bil, hvor de satte sig ind.

En person fra den anden gruppe stod ude foran bilen og ringede til politiet. Tiltalte satte bilen i gang og forsøgte at dreje udenom den person, der stod foran bilen. Denne person tog 2-3 skridt og fulgte med bilen og forsøgte at stoppe den.

Personen blev ramt af bilen og faldt, og bilen kørte over personens ene fod.

Tiltaltes forklaring: Påkørsel ikke med vilje

Tiltalte forklarede, at han havde været på stedet, og at der var sket en påkørsel, men at dette ikke var sket med vilje. Påkørslen skyldtes, at personen gik ud foran hans bil.

Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at påkørslen ikke var sket forsætligt, men at den skyldtes, at den påkørte forsøgte at standse bilen og gik ud foran den, da tiltalte satte i gang.

Byretten fandt ikke, at der er tale om en forsætlig påkørsel, hvorfor tiltalte blev frifundet for overtrædelse af straffelovens §252.

Som følge heraf blev den tiltalte ikke frakendt førerretten ubetinget.

Læs mere, hvis du er interesseret i straffen for hastighedsovertrædelser eller straffen for hasarderet kørsel.

Del indlæg