Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var sigtet for i forening med en anden at have kørt vanvidskørsel ved, at de havde som henholdsvis chauffør på den slæbende bil og fører af den bil, der blev slæbt, kørte på en motorvej med 90 km/t.
Bil slæbt med 2,87 meter langt tov
De havde ikke anvendt et godkendt slæberemedie, men derimod et tov. Slæbetovet var 2,87 meter langt. Advokat Dickmeiss var forsvarer for den person, der var fører i den bil, der blev slæbt. Han var udlænding og i henhold til anklageskriftet var der nedlagt påstand om fængselsstraf og udvisning.
Herudover var der nedlagt påstand om, at han ubetinget skulle frakendes førerretten, ligesom begge biler skulle konfiskeres.
De tiltalte anerkendte de faktiske omstændigheder ved kørslen, men kunne ikke anerkende at kørslen var en vanvidskørsel omfattet af færdselslovens §126 stk. 1 nr. 4, jf. §118 stk. 10.
Tilståelsessag med tilrettet anklageskrift
Advokat Dickmeiss drøftede herefter sagen med anklagemyndigheden og tilkendegav, at hans klient var indstillet på, at sagen kunne afgøres som en tilståelsessag, hvis anklageskriftet blev rettet til, og forholdet ikke blev karakteriseret som en vanvidskørsel, men derimod som en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.
Efter svære overvejelser erklærede anklagemyndigheden sig indforstået hermed, hvorefter sagen blev afgjort som en tilståelsessag og den tiltalte blev idømt en bøde på kr. 2.500,- og betinget frakendt førerretten i 3 år. Da der ikke var tale om vanvidskørsel, blev bilerne ikke konfiskeret.
Endelig blev den tiltalte ikke udvist, da han alene blev idømt en bøde for forholdet, hvorefter der ikke var hjemmels til udvisning.
Et godt resultat for klienten.