Advokat Dickmeiss var forsvarer for en ung mand, der sammen med 2 andre var tiltalt for at have banket på hos en ældre medborger og udgivet sig for at være fra hjemmehjælpen, hvorefter de gik ind i hendes bolig og afledte hendes opmærksomhed med henblik på at stjæle, hvilket mislykkedes, da den ældre medborger fik mistanke om deres forehavende og bad dem forlade stedet.
Advokat Dickmeiss’ klient nægtede, at han havde været med den pågældende dag. Han oplyste, at han ikke kendte de 2 andre tiltalte i sagen, og at han ikke havde været i Odense den pågældende dag, idet han var bosiddende i Jylland.
Medtiltalte bekræfter anklage
De 2 medtiltalte bekræftede, at de havde været på stedet og udgivet sig for at være hjemmehjælpere og indfundet sig i boligen. De oplyste, at de var sammen med en 3. mand, og at denne hed det samme som advokat Dickmeiss’ klient, men at det ikke var ham.
Der var optaget billeder af de 3 gerningsmænd i Rema 1000, hvor de havde været umiddelbart efter, at de havde besøgt den ældre medborger og der var her et billede af den 3. gerningsmand, som anklagemyndigheden hævdede var advokat Dickmeiss’ klient.
Tvivl om genkendelse af klient
På billedet var gerningsmanden iført en coronamaske og der var berettiget tvivl om, hvorvidt denne gerningsmand var advokat Dickmeiss’ klient eller ej. Baggrunden for, at advokat Dickmeiss’ klient var inddraget i sagen var, at han hed det samme som den person de 2 medtiltalte angav – og at politiet mente, at det var ham, der var på fotoet fra Rema 1000.
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at det ikke var hans klient, der havde været med til forholdet. De 2 andre tiltalte kendte ikke advokat Dickmeiss’ klient, og advokat Dickmeiss’ klient boede ikke i Odense og havde ikke været i Odense på gerningstidspunktet.
Berettiget tvivl i sagen
Navneligheden kunne ikke være afgørende, idet det var et almindeligt navn, som passede på flere personer i Danmark. Det billede, som anklagemyndigheden hævdede var advokat Dickmeiss’ klient, var ikke vellignende, hvorfor der var en berettiget tvivl i sagen. Denne tvivl skulle komme tiltalte til gode, hvorfor der skulle ske frifindelse.
Retten fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at det var advokat Dickmeiss’ klient, der var på billedet. Og da der i øvrigt ikke var andet, der understøttede, at det var advokat Dickmeiss’ klient, der havde været med til forholdet, blev han frifundet.