Advokat Dickmeiss var forsvarer for en mand, der var sigtet for at have slået sin samlever under et drikkelag. Han skulle have slået hende 3 gange i ansigtet med knyttet hånd og skubbet hende ned på gulvet, hvorefter han skulle have taget fat om hendes hals, revet hendes hoved bagud og sparket hende flere gange i hovedet. Herudover var han tiltalt for at have truet hende med at dræbe hende 3 gange.
Sag i Nuuk – videokonference
Episoden skulle være sket i Nuuk, hvorfor sagen blev berammet ved Sermersooq Kredsret. Advokat Dickmeiss blev beskikket som forsvarer for den tiltalte, der på tidspunktet for hovedforhandlingen var bosiddende i Danmark.
Sagen blev derfor foretaget under anvendelse af videokonferenceudstyr, så advokat Dickmeiss og den tiltalte sad ved retten i Odense og via video blev forbundet med Sermersooq Kredsret.
Den forurettedes forklaring
Den tiltalte mødte ikke til hovedforhandlingen, hvorfor det blev lagt til grund, at han nægtede forholdene. Den forurettede mødte og afgav forklaring for kredsretten.
Den forurettede bekræftede, at hun havde boet sammen med den tiltalte, og de på gerningsdagen havde drukket sammen. Hun kunne ikke rigtig huske det passerede udover, at de havde skændtes, og at han havde taget fat i hendes hoved og fødder og bøjet hende sammen.
Hun oplyste, at hun mistede bevidstheden. Hun kunne ikke huske, om hun var blevet påført skader, eller at tiltalte skulle have truet med at dræbe hende. Hun blev foreholdt sin forklaring til politiet, men det hjalp ikke på hendes hukommelse. Den betjent, som var kommet til parrets hjem efter, at forholdet var blevet anmeldt til politiet, forklarede i retten, at den forurettede havde fortalt, at hun var blevet slået af sin mand, der også havde truet hende, ligesom hun fortalte, at manden nægtede, at han havde begået vold mod den forurettede.
I sagen var der ingen lægelige oplysninger.
Frifindelse som følge af utilstrækkeligt bevis
Advokat Dickmeiss påstod sin klient frifundet, idet der ikke var ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis. Den forurettede kunne ikke huske episoden og heller ikke efter, at hun var blevet gjort bekendt med hvad politiet havde skrevet, at hun havde forklaret til dem. Betjentens forklaring om, hvad hun havde forklaret til ham, var ikke en tilstrækkeligt konkret beskrivelse af den vold, der i anklageskriftet var rejst tiltale for.
Som følge heraf skulle han frifindes for voldsforholdet. Tilsvarende for så vidt angik trusselsforholdet. Betjentens forklaring om hvad den forurettede havde forklaret til ham om trusler, var ikke tilstrækkeligt bevis til domfældelse, idet den forurettede ikke selv kunne huske noget herom.
Kredsretten fulgte advokat Dickmeiss argumentation og frifandt den tiltalte for begge forhold, idet anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis til domfældelse.