Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var sigtet for brugstyveri. Klienten havde lejet en udlejningsbil, som en bekendt skulle bruge til flytning for den bekendtes mor. Efter overlevering af bilen til den bekendte blev bilen kørt til Spanien og efterladt dernede.
Advokat Dickmeiss’ klient var ikke bekendt med, at den bekendte ville køre bilen til Spanien.
Klient tiltalt for brugstyveri – Dickmeiss påstår frifindelse
Klienten blev tiltalt for brugstyveri og anklageskriftet var formuleret således, at bilen var blevet brugt ad ukendte veje til Spanien. Advokat Dickmeiss påstod sin klient frifundet. Han havde ikke noget fortsæt til at begå brugstyveri og han var ikke bekendt med, at den bekendte ikke ville overholde parternes aftale om at tilbagelevere bilen efter udlejningsperiodens udløb efter den bekendte havde flyttet for sin mor.
Uagtet at det kan være brugstyveri ikke at tilbagelevere en udlejningsbil efter udløbet af udlejningsperioden, gjorde advokat Dickmeiss gældende, at det ikke var den tiltalte, der havde foretaget kørslen, og at han ikke var bekendt med det, hvorfor forholdet ikke kunne være brugstyveri og der var under alle omstændigheder ikke fortsæt til forholdet.
Herudover gjorde advokat Dickmeiss gældende, at anklageskriftet var formuleret på en sådan måde, at forholdet ikke henhørte under dansk jurisdiktion, idet der alene var rejst tiltale for, at bilen var blevet brugt ad ukendte veje til Spanien.
Retten enig med Dickmeiss
Retten var enig i advokat Dickmeiss’ betragtninger og anførte, at der ikke var fortsæt til brugstyveri, ligesom forholdet ikke var underlagt dansk jurisdiktion, sådan som anklageskriftet var formuleret.
På denne baggrund frifandt retten den tiltalte.