Straf for ulovlig våbenbesiddelse – her er reglerne

I Danmark er det ulovligt at besidde våben uden gyldig tilladelse. Det gælder både skydevåben samt visse typer knive, peberspray og slagvåben. Hvis du bliver stoppet af politiet med et våben – f.eks. en kniv i bilen eller en pistol i tasken – risikerer du en bøde eller en fængselsdom, afhængigt af typen af våben og situationen.

Sager om ulovlig våbenbesiddelse behandles ofte med stor alvor. Domstolene lægger bl.a. vægt på, om våbnet blev båret på offentligt sted, om det var skarpladt, og om der tidligere er begået kriminalitet med våbnet.

En erfaren forsvarsadvokat kan hjælpe med at fremhæve formildende omstændigheder i sagen. Det kan f.eks. være, at våbnet aldrig blev brugt, eller at det ikke var funktionsdygtigt.

Jens Povlsen har stor erfaring med våbensager og kan også hjælpe dig. Du kan kontakte ham på 55 66 18 11 eller jp@advokatdickmeiss.dk for at høre mere.

Hvad siger loven om ulovlig våbenbesiddelse?

Ulovlig våbenbesiddelse straffes efter enten våbenloven eller straffelovens § 192 a. Forskellen er vigtig at kende – især i sager om skydevåben.

  • Våbenloven dækker almindelige tilfælde og har i almindelighed en strafferamme på bøde eller op til 4 måneders fængsel.

  • Straffelovens § 192 a anvendes ved særligt farlige skydevåben og eksplosive stoffer og medfører minimum 2 års ubetinget fængsel.

  • Knivloven regulerer besiddelse af knive og har en strafferamme på bøde eller op til 4 måneders fængsel (som udgangspunkt).


Det kan derfor få afgørende betydning for klienten, om sagen behandles efter våbenloven eller § 192 a.

Hvornår anvendes § 192 a?

§ 192 a anvendes typisk ved automatiske skydevåben og eksplosive stoffer som f.eks. håndgranater, bomber og lign. Domstolene vurderer bl.a.:

  • Om våbnet er særligt farligt
  • Om våbnet er fundet på offentligt sted
  • Om det er skarpladt eller funktionsdygtigt
  • Om der er ammunition med våbnet
  • Om våbnet er anskaffet i forbindelse med en verserende konflikt
  • Om det er automatisk eller særlig tilvirket
  • Hvordan og hvor det er opbevaret (f.eks. i hjemmet vs. offentlig plads)

Hvis flere af disse forhold er opfyldt, vil tiltalen typisk ske efter § 192 a i stedet for våbenloven.

Hvornår anvendes knivloven?

Knivloven anvendes i sager vedr. besiddelse af kniv i det offentlige rum, hvis ikke der er givet tilladelse af politiet til besiddelsen. 

Hvornår anvendes Våbenloven?

Våbenloven anvendes typisk i sager om ulovlig besiddelse af våben, hvor forholdene ikke er så alvorlige, at straffelovens § 192 a kommer i spil.

Våbenloven bruges især når:

  • Våbnet er fundet i privat hjem eller bil, uden øvrige skærpende omstændigheder

  • Der er ikke tale om automatiske skydevåben, men fx knive, peberspray eller slagvåben

  • Skydevåbnet er ikke funktionsdygtigt eller skarpladt

  • Der er ikke opbevaret ammunition eller tilbehør med skydevåbnet

  • Våbnet ikke er anskaffet i en konflikt- eller bande-relateret sammenhæng

  • Opbevaringen ikke tyder på, at våbnet skulle bruges til angreb eller trusler

Våbenloven medfører typisk bøde eller fængsel i op til 4 måneder – ved skærpede forhold op til 2 år (fx flere våben, gentagelsestilfælde eller offentligt sted).

Domstolene foretager en samlet vurdering, men hvis sagen ikke opfylder de tungere kriterier nævnt under § 192 a, anvendes våbenloven.

Hvad er straffen for ulovlig våbenbesiddelse?

Strafferammen for ulovlig våbenbesiddelse er typisk bøde eller 4 måneders fængsel samt op til 2 års fængsel under skærpende omstændigheder. I særligt grove sager – f.eks. hvis våbnet har forbindelse til bandemiljø eller andre forbrydelser – kan straffen være højere. Strafferammen for overtrædelse af Straffelovens § 192 a er minimum to års fængsel.

Her er en oversigt over straffen for ulovlig våbenbesiddelse i Danmark, opdelt efter våbentype og relevant lovgivning:

Knive (Knivloven)

Der må som udgangspunkt ikke bæres knive i det offentlige rum, men hvis man har et anerkendelsesværdigt formål, kræves ikke tilladelse.

Straffen (straffes efter Knivloven) er første gang:

  • Bøde, hvis der ikke er skærpende omstændigheder.

Gentagelsestilfælde:

  • Skærpet straf, ofte ubetinget fængsel.

Skærpende omstændigheder:

  • Besiddelse på offentligt sted, tidligere domme, eller hvis kniven er særlig farlig, kan medføre strengere straf.

Skydevåben (Våbenloven)

Første gang:

  • Minimum 60 dages ubetinget fængsel.

Gentagelsestilfælde:

  • Strafskærpelse, ofte længere ubetinget fængsel.

Skærpende omstændigheder:

  • Besiddelse på offentligt sted, skarpladt våben opbevaret med tilhørende ammunition, tidligere domme, eller tilknytning til kriminalitet kan føre til strengere straf.

Skydevåben (Straffelovens § 192a)

Første gang:

  • Minimum 2 års ubetinget fængsel.

Gentagelsestilfælde:

  • Strafskærpelse, ofte længere ubetinget fængsel.

Skærpende omstændigheder:

  • Besiddelse på offentligt sted, besiddelse af ammunition tilhørende våbnet, tidligere domme, eller tilknytning til bandekriminalitet kan føre til strengere straf.

Det er vigtigt at bemærke, at straffen afhænger af den konkrete sag og omstændighederne. Domstolene vurderer faktorer som våbnets type, hvor og hvordan det blev fundet, og om der er skærpende omstændigheder. Derfor kan strafudmålingen variere betydeligt fra sag til sag.

Eksempler på domme for ulovlig våbenbesiddelse

Der findes mange retspraksiseksempler, hvor personer er idømt straf for ulovlig våbenbesiddelse.

Eksempel:
En mand blev fundet med en pistol i hans bil med tilhørende ammunition. Han blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel, da våbnet blev båret på offentligt område. Han blev dømt efter Våbenloven. 

Der findes også eksempler, hvor man i sådan en situation blev dømt efter Straffelovens § 192 a.

Eksempel:
En mand blev dømt for at være i besiddelse af flere ulovlige knive, 1,5 gram kokain samt for at køre narkopåvirket.

Dommen lød på 20 dages betinget fængsel, 40 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekort og bøde på 17.500 kr.

Strafferamme for ulovlig våbenbesiddelse

Straffen for ulovlig våbenbesiddelse i Danmark afhænger af typen af våben, hvor og hvordan det er blevet fundet, og om der er skærpende omstændigheder. Generelt gælder, at jo farligere våbnet er, jo højere bliver straffen – og det samme gælder, hvis våbnet findes på offentligt sted eller i forbindelse med kriminalitet.

Som udgangspunkt gælder følgende strafferamme:

  • Hvis du har en ulovlig kniv på dig uden anerkendelsesværdigt formål, risikerer du bøde eller op til 1 års fængsel.
  • Hvis du er i besiddelse af et skydevåben uden tilladelse, risikerer du mindst 60 dages ubetinget fængsel, selv hvis våbnet ikke er blevet brugt.
  • Hvis skydevåbnet er medbragt på offentlig plads, er den typiske straf op til 1 års ubetinget fængsel.
  • I sager med skærpende omstændigheder – f.eks. hvis der er tale om bandekriminalitet – kan straffen stige til op til 6 års fængsel.


Straffen afhænger dog altid af den konkrete sag, og tidligere domme og personens historik kan få stor betydning.

Hvilken paragraf dækker ulovlig våbenbesiddelse?

Ulovlig våbenbesiddelse er omfattet af både Våbenloven, Knivloven og straffelovens § 192 a. Hvilken paragraf, der anvendes, afhænger af typen af våben og sagens alvor.

Våbenlovens § 4 og § 10
Det er ulovligt at besidde eller bære våben uden tilladelse. Det gælder blandt andet:

  • Stikvåben og slagvåben
  • Skydevåben og ammunition
  • Peberspray og lignende midler

”Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder”. Kilde her.

Knivloven

Knivloven har en strafferamme på bøde eller op til 4 måneders fængsel som udgangspunkt og anvendes typisk i disse situationer:

  • Ved medbringelse af kniv på offentlige steder, f.eks. i gågader, parker, tog og busser – medmindre der er tilladelse fra politiet. 
  • Hvis kniven har en bestemt udformning, fx: Springknive, butterflyknive og andre foldeknive er forbudt.


§ 1. Omhandler
knive og blankvåben båret på offentligt tilgængelige steder.

§ 2. Omhandler de knive, der kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende.

§ 7. indeholder strafbestemmelserne.

Kilde.

Straffelovens § 192 a
Denne paragraf anvendes, når besiddelsen sker under skærpende omstændigheder:

Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.” Kilde her.

Eksempler på skærpende omstændigheder kan være:

  • Våbnet er funktionsdygtigt og skarpladt
  • Våbnet bæres på offentligt sted
  • Der er tilknytning til bandeaktivitet eller anden alvorlig kriminalitet

Kontakt din forsvarsadvokat ved våbensag

Uanset om du f.eks. er sigtet for at have haft en kniv i bilen eller en pistol i hjemmet, er det vigtigt at få professionel hjælp. Din forklaring, din tidligere historik og selve våbnets type kan få stor betydning for straffen.

Kontakt os for en fortrolig samtale om din sag.