Søg
Close this search box.

Case

Frifindelse for dokumentfalsk og bedrageri med bil

Lorem Ipsum. Proin gravida nibh vel velit auctor aliquet. Aenean sollicitudin, lorem quis bibendum auctor, nisi elit consequat ipsum, nec sagittis sem nibh id elit.

Frifindelse for dokumentfalsk og bedrageri med bil

Forsvarsadvokat Dickmeiss var forsvarer for en person, der var tiltalt for at have lavet dokumentfalsk ved at ændre stelnummeret i en bil, og bedrageri ved efterfølgende at sælge bilen på en auktion.
Tiltalte nægtede sig skyldig i anklagen
Tiltalte forklarede, at han sammen med en ven havde købt en brugt, afgiftsfri bil med henblik på at videresælge den. Det var hans ven, der skulle stå for videresalget, idet den tiltalte opholdt sig i Norge. I forbindelse med vennens salgsbestræbelser blev bilen i forbindelse med en prøvetur stjålet fra ham, men vennen fandt efterfølgende frem til den person, der havde stjålet bilen, og tog bilen retur. Samtidig fik han ved at betale 5.000 kr. udleveret bilens nøgler og en registreringsattest.
Vennen kunne ikke huske, om den registreringsattest, han fik udleveret, var identisk med den som lå i bilen, da den blev stjålet. Han kontrollerede ikke bilens stelnummer, da han fik bilen retur. Herefter satte vennen bilen til salg hos en bilauktion, der solgte bilen til en person i Tyskland. Efter nogen tid reklamerede den tyske køber til auktionshuset, idet han havde konstateret, at bilens stelnummer var falsk. Således passede bilens stelnummer med en bil, der befandt sig i Sverige og ikke var anmeldt stjålet.
Ikke bevist at stelnummer var forfalsket
Forsvarsadvokat Dickmeiss gjorde gældende, at den tiltalte skulle frifindes, idet det ikke var bevist, at han havde forfalsket bilens stelnummer og efterfølgende solgt den. For det første var han i Norge, da bilen blev stjålet og efterfølgende solgt på auktion. Herudover kunne det ikke afvises, at den person, der havde stjålet bilen fra tiltaltes ven, havde forfalsket bilens stelnummer. Således fremgik det af sagens oplysninger og forklaringerne, at han, der havde stjålet bilen, havde oplyst, at han stjal bilen med henblik på at videresælge den til nogle serbere i Tyskland, der ville eksportere den til Balkan. Derfor havde han et incitament til at ændre stelnummeret.
Retten frifandt tiltalte
Retten frifandt den tiltalte, idet retten ikke fandt, at det var bevist, at den tiltalte havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Del indlæg