Søg
Close this search box.

Vold

Der findes mange forskellige typer vold. På denne side får du et overblik over de forskellige typer vold, og du kan følge links videre til detaljerede sider, hvis du ønsker mere viden. 

Hvad er vold?

Vold kan kort sagt beskrives som fysisk skade udøvet på en person af en eller flere andre personer.

Juridisk skelner man typisk mellem tre typer vold: Simpel vold, grov vold og vold med døden til følge. Skal man dømmes for vold, skal offerets legeme være krænket fysisk (psykisk vold er dermed ikke inkluderet i disse bestemmelser).

Den fysiske krænkelse skal desuden være uberettiget – det vil sige, at offeret ikke har samtykket til volden, og volden ikke sker i forbindelse med en berettiget politiforretning eller lignende.

Vold mod tjenestemand i funktion straffes desuden hårdere end vold mod private, ligesom vold i gentagelsestilfælde (§ 247) ses som en skærpende omstændighed og kan forhøje straffen.

Hvad er straffen for vold?

Simpel vold, f.eks. gadevold, straffes typisk med 30-60 dage, men kan i yderste tilfælde straffes med op til 3 års fængsel. Grov vold kan straffes med op til 6 års fængsel, mens vold med døden til følge kan straffes med op til 10 år. Hver eneste dom afhænger dog af en række betingelser:

  • Hvilken type vold er det, og hvilke skader har det forvoldt offeret?
  • Hvad er baggrunden for volden? Er den foregået motiveret eller umotiveret?
  • Og hvor er volden begået? Det har betydning, om volden f.eks. er foregået på et diskotek eller på gågaden.
  • Gerningsmandens historik – er vedkommende tidligere straffet?


Alle disse forhold afgør først og fremmest hvilken type vold, der skal straffes for, men også hvilken straf man får indenfor rammerne for den bestemte type vold.

Straf for vold med døden til følge - eksempler

Vold med døden til følge kan straffes med op til 10 år. Der er set en række eksempler på domme de seneste år:

Selvforsvar/nødværge - straffes det som vold?

Udgangspunktet for dansk lovgivning er, at man må forsvare sig selv – men det skal være proportionelt med det, man forsvarer sig mod, efter Straffelovens § 13, stk. 1.

Det betyder, at du gerne må forsvare dig selv med vold mod en gerningsmand, der f.eks. truer dig, nogen du holder af eller en genstand af værdi, du ejer. 

Dit selvforsvar skal dog være proportionelt og ikke overstige det nødvendige. Så hvis du kan jage gerningsmanden væk med råb/dialog, skal du gøre det i stedet for at slå vedkommende. Og hvis det er nødvendigt at slå, må du gøre det, men ikke f.eks. anvende våben, såfremt det ikke er nødvendigt.

Lovgivningen hertil vil altid afhænge af den konkrete situation. Men det korte af det lange er, at selvforsvar kan straffes som vold, hvis det er ude af proportioner med det, man forsvarer. 

Bestemmelsen i straffeloven har følgende ordlyd:

§244 – Simpel vold. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§245 – Grov vold. Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed

§246 – Vold med døden til følge. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

§247 – Vold i gentagelsestilfælde. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 243-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold.