At være sigtet er for de fleste en belastende og stressende proces. Forløbet som sigtet er dog forudsigeligt at navigere i – hvis du kender til de vigtigste regler og retningslinjer.
Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar til det at være sigtet på denne side. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du mangler et svar på et spørgsmål.
Når du er sigtet, betyder det, at politiet mistænker dig for at have begået en lovovertrædelse.
Som sigtet får du automatisk en række rettigheder, herunder retten til at få beskikket en forsvarer, som i første omgang betales af statskassen.
Når politiet har færdiggjort deres efterforskning, afleverer de sagen til anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal meddeles påtaleopgivelse eller rejses tiltale.
En politikreds består med andre ord af en todelt struktur: Det politiuddannede personale står for efterforskningen – og det juridisk uddannede personale, kaldet anklagerne, tager stilling til, om sagen skal frafaldes eller for retten.
I langt de fleste sager er det ikke nødvendigt at begære navneforbud, da politiet/anklagemyndigheden er underlagt tavshedspligt.
Pressen har normalt kun interesse i at omtale en sigtet ved navn, hvis vedkommende er kendt af offentligheden, eller hvis der er tale om en meget alvorlig sag.
Du er ikke forpligtet til at fortælle nogen, at du er blevet sigtet. Hverken pårørende, arbejdsgiver eller andre tætte kontaktpunkter.
Dette ændrer naturligvis ikke på, at det i mange sager kan give mening at orientere sine nærmeste om sagen. I visse (dog sjældne) situationer kan du også være forpligtet til at underrette din arbejdsgiver.
Generelt skal du undlade at kontakte den påstået forurettede i sagen, samt undgå kontakt til vidner eller potentielle vidner.
Denne form for kontakt kan af politiet meget nemt tolkes i retning af, at du ønsker at påvirke vidneforklaringer.
Ifølge retsplejeloven må du ikke modtage kopi af sagens bilag, men du har adgang til at gennemgå bilagene med din forsvarer på dennes kontor.
Forsvareren kan godt anmode politiet/anklagemyndigheden om tilladelse til at udlevere kopi af det totale bilagsmateriale, men en sådan anmodning vil oftest blive afslået.
Enkelte bilag, f.eks. ens egen afhøringsrapport, giver politiet/anklagemyndigheden dog i mange tilfælde tilladelse til at udlevere.
Ja. Du kan sikre, at relevante vidner bliver indkaldt, og relevante bilag indgår i sagen, ved at orientere din forsvarer.
Forsvareren kan så sørge for de nødvendige anmodninger ifht. vidner og indhentelse af yderligere bilag. Derudover kan forsvareren sende de relevante bilag, du selv er i besiddelse af, til politiet/anklagemyndigheden.
Normalt er riskoen for varetægtsfængling, hvis du ikke er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med sigtelsen, meget begrænset.
Ved mange sagstyper kan risiko for varetægtsfængsling fuldstændig afvises.
Ja, du må rejse frit som sigtet og som tiltalt under sagen – fuldstændig som hvis der ikke var en sag. Det gælder både forretningsrejser og ferier i udlandet.
Når du bliver sigtet, befinder sagen sig på det såkaldte efterforskningsstadie og håndteres af politiet.
Når sagens efterforsker vurderer, at efterforskningen kan erklæres for afsluttet, overleveres sagen til en anklager. Anklageren tager stilling til, om der skal meddeles påtaleopgivelse eller rejses tiltale.
Hvis der meddeles påtaleopgivelse, betyder det, at sagen frafaldes og dermed er slut. Vær dog opmærksom på, at den overordnede anklagemyndighed kan omgøre påtaleopgivelser indenfor 2 måneder. Dette sker dog forholdsvis sjældent.
Hvis anklageren omvendt beslutter, at der skal rejses tiltale, laves der et anklageskrift, hvorefter sagen indbringes for retten.
Sagsbehandlingstiden kan desværre, både på efterforskningsstadiet, og hvis der senere træffes beslutning om tiltalerejsning, være ganske lang.
Dog har forsvareren i et vist omfang mulighed for at presse på for, at sagsbehandlingen fremskyndes. Hvis sagsbehandlingstiden trækker meget længe ud, kan forsvareren anmode retten om at pålægge politiet/anklagemyndigheden en beslutningsfrist.
Som sigtet er du ikke forpligtet til at deltage i en afhøring hos politiet, kaldet en udenretlig afhøring. Ofte er det dog en fordel at gøre.
Særligt hvis du nægter dig skyldig og har væsentlige pointer, som politiet/anklagemyndigheden bør kende til, vil det dog give mening at lade sig afhøre. Din forsvarer vil være til stede ved en sådan afhøring.
Du er heller ikke forpligtet til at lade dig afhøre i retten, kaldet indenretlig afhøring, hvis der rejses tiltale. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at retten i udgangspunktet ikke kender til indholdet af den rapport, som er blevet udarbejdet, hvis du har deltaget i en afhøring hos politiet.
I mange rettssager kontakter anklagemyndigheden automatisk Kriminalforsorgen for at få udarbejdet en såkaldt personundersøgelse.
En personundersøgelse er ganske udramatisk og omhandler deltagelse i et kort interview hos Kriminalforsorgen, så de kan vurdere, om du, hvis der sker domfældelse, er egnet til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen stiller kun spørgsmål til dine personlige forhold, det vil sige familie- og bopælsforhold, uddannelse mv., og stiller ikke spørgsmål til selve sagen. Deltagelse betragtes ikke på nogen måde som erkendelse af skyld.
Deltagelse i personundersøgelse anbefales, da retten, hvis den ikke frifinder, i nogle tilfælde vil føle sig tvunget til at idømme en ubetinget straf, hvis der ikke er lavet en personundersøgelse.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der skal rejses tiltale, kan sagen behandles på én af tre måder:
I alle tre tilfælde starter sagen ved byretten og kan ankes til landsretten.
Straffen beror naturligvis helt på den rejste tiltale og den konkrete sag. Generelt opererer man strafmæssigt med følgende trin-skala:
Betinget straf betyder, at du ikke skal afsone straffen, medmindre du i fremtiden begår et nyt strafbart forhold. Ubetinget straf betyder, at du skal afsone straffen i fængsel, men ved domme på op til 6 måneders fængsel sker dette i mange tilfælde med elektronisk fodlænke i eget hjem.
På første møde med din forsvarer giver det ofte god mening at tale om straffen i tilfælde af domfældelse, også selvom du nægter dig skyldig. Mange gør sig overdrevne forestillinger om en eventuel straf, og denne samtale kan skabe ro i resten af sagsforløbet.
Ja, det kan du. Medmindre der er tale om en meget beskeden bødestraf, er der fri adgang til at anke til landsretten.
Hvis der meddeles påtaleopgivelse, eller der sker frifindelse i retten, pålægges du ikke sagsomkostninger.
Bliver du dømt, pålægges du som oftest at skulle betale sagens omkostninger. I realiteten svarer disse alene til forsvarerens salær, og kun i sjældne tilfælde, f.eks. ved indhentelse af tekniske erklæringer og tilsvarende, pålægges du disse sagsomkostninger.
Sagsomkostninger kan findes i det allerede fremsendte klientbekræftelsesbrev.
Hvis du ikke har været varetægtsfænglet, ydes der ingen erstatning af betydning.
Har du været anholdt, ransaget, eller aflyttet, vil der dog blive ydet en meget beskeden erstatning herfor.
Mandag – Torsdag: 8:00 – 16:00
Fredag: 8:00 – 15:00
Albanigade 44. 1. sal
5000 Odense C
Telefon: 63 130 130
Email: info@advokatdickmeiss.dk
CVR: 38579134
Udviklet af Scribus.dk