En varetægtsfængsling er en både ubehagelig, kompliceret og følsom sag – i nogle tilfælde kan det være decideret traumatisk, både for den fængslede men også for vedkommendes familie. I dette skriv vil vi gennemgå forskellige omstændigheder, regler og muligheder under en varetægtsfængsling, så du bliver klædt juridisk på. Husk desuden på, at du altid kan få din forsvarer til at forklare disse ting for dig.
Hvis du bliver varetægtsfængslet, er det fordi, at anklagemyndigheden har vurderet, at du skal frihedsberøves, imens din sag bliver behandlet. Nogle forskellige betingelser skal være opfyldt, før en varetægtsfængsling træder i kraft, og det er altid dommerens afgørelse, om dette er tilfældet.
For det første skal der være en konkret, begrundet mistanke for din sigtelse. Desuden skal din sigtelse være af grov karakter (om sigtelsen er af grov karakter, er en vurdering foretaget af politiet). Dette er dog ikke nok til en varetægtsfængsling – der skal således være andre forhold, der også taler for, at du skal varetægtsfængsles.
Disse forhold kan enten være, at din person skal sikres, at man skal forhindre yderligere forbrydelser fra din side, eller helt grundlæggende for at sikre at du ikke påvirker efterforskningen af sagen. Det kan dog også være, at retten vurderer, at andre kan opfatte det som krænkende, hvis du er fri, imens sagen er under behandling.
En anholdelse kan aldrig vare mere end 24 timer. Hvis politiet vil frihedsberøve dig i længere end 24 timer, skal du stilles for en dommer. Dommeren kan vælge at opretholde anholdelsen i 3 x 24 timer, hvis dommeren ikke finder grundlag for varetægtsfængsling. Hvis dommeren finder, at betingelserne for varetægtsfængsling er til stede, beslutter dommeren, hvor lang tid varetægtsfængslingen skal strække sig over.
Dommeren kan bestemme, at man skal være varetægtsfængslet i op til 4 uger. Hvis du bliver varetægtsfængslet, kan din forsvarsadvokat eller politiet give dine nærmeste besked, hvis du ønsker dette.
Hvis du bliver varetægtsfængslet, bliver du placeret i et fængsel eller arresthus, medmindre det besluttes, at du skal i varetægtssurrogat.
Varetægtssurrogat kan erstatte varetægtsfængslinger, ofte til personer under 18 år, for hvem man ikke mener, at en fængsling er nødvendig. Her kan man i stedet blive anbragt i en institution, i hjemmet eller eventuelt på en psykiatrisk afdeling, hvis den sigtede giver samtykke til dette. I tilfælde af varetægtsfængsling i surrogat kan du blive bedt om at deponere dit pas.
Det er retten, der beslutter, om den sigtede skal i varetægtssurrogat. Beslutningen bliver dog altid truffet i samråd med relevante instanser.
Der er forskellige frister og regler for varetægtsfængsling. Den længste frist er 4 uger, og hvis politiet ikke har løsladt dig indenfor denne periode, skal du stilles for en dommer igen, der vil vurdere, om du fortsat skal sidde varetægtsfængslet.
Dette kaldes for en fristforlængelse. Under en fristforlængelse vil dommeren tage stilling til, om betingelser for din varetægtsfængsling stadig er opfyldt. Her vil du få lov til at udtale dig, og både din forsvarer og anklagemyndigheden kommer med deres syn på sagen. Derefter træffer dommeren en kendelse. Under en fristforlængelse er det af absolut vigtighed, at du har en kompetent forsvarer på din side.
Når der er udarbejdet et anklageskrift i sagen, og sagen skal til hovedforhandling i retten, kan dommeren beslutte, om du skal være varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen – uanset om denne periode overstiger 4 uger.
Uanset om dommeren beslutter, at du skal løslades eller fortsat være varetægtsfængslet, kan du få din sag prøvet for landsretten, hvis du i samråd med din forsvarsadvokat vurderer, at der er mulighed for et andet resultat her.
Reglen er som udgangspunkt, at du fint kan modtage besøg, når du er varetægtsfængslet. Det kræver dog først og fremmest, at dine pårørende søger om tilladelse, og at vedkommende kan godkendes til at besøge dig. Som hovedregel godkendes personer, som ikke er involveret i sagen eller tidligere er straffet med fængsel i lignede sager. Der er typisk en sagsbehandlingstid på op til en uge for at få behandlet en sådan anmodning.
Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt efter ankomst til arresten sender en besøgstilladelse til dine pårørende, eller dem du ønsker besøg af, så du kan få besøg under din varetægtsfængsling.
Hvis din varetægtsfængsling er begrundet i, at du på fri fod kan påvirke efterforskningen, vil besøg skulle foregå overvåget. Det vil sige, at en politibetjent skal være til stede under besøget.
Breve
Som udgangspunkt kan du modtage og sende breve under din varetægtsfængsling. Er din varetægtsfængsling begrundet i, at du på fri fod kan påvirke efterforskningen, vil politiet gennemlæse dine breve, før du modtager dem, og inden de afsendes.
Du kan dog altid frit skrive til din forsvarer – sådanne breve må politiet ikke gennemlæse. Du kan læse mere om pårørendes rettigheder i forhold til besøg og breve lige her.
Hvis du bliver dømt og skal afsone en fængselsstraf, vil kriminalforsorgen kigge på den tid, du eventuelt har været varetægtsfængslet. Her vil man trække en dag fra, for hver dag du har siddet varetægtsfængslet. Hvis du har siddet i isolation, vil man dog trække en ekstra dag fra, for hver 3 dage du har siddet i isolation.
Det forholder sig altså ikke sådan, at ”varetægtsfængsling tæller dobbelt”. Varetægtsfængsling tæller for én ’normal’ fængslingsdag, mens der kun kan blive lagt yderlige dage til, hvis du har siddet isolation.
Hvis du bliver varetægtsfængslet i løbet af din sagsbehandling, og du senere bliver frifundet, kan du søge om godtgørende erstatning. Det kan du desuden også, hvis din sigtelse frafalder.
Du kan også få erstatning, hvis du har været varetægtsfængslet i længere tid end den straf, der bliver dømt. På samme måde kan du få erstatning, hvis du kun bliver dømt skyldig i nogle af de tiltalepunkter, der knytter sig til din sag.
Du skal altid sende dit erstatningskrav til din lokale politidirektør. Kravet skal sendes indenfor en tidsramme på to måneder efter afsagt dom eller frifindelse.
Der findes sager, hvor du kan blive nægtet erstatning. Det kan f.eks. være, hvis du selv har været skyld i varetægtsfængslingen. Hvis du selv har medvirket til, at det var oplagt at mistænke dig, eller hvis grunden til frifindelse skal findes i sindssyge i gerningstidspunktet, er erstatning udelukket.
Du kan læse mere om erstatning her.
Forsvarsadvokaterne Dickmeiss hjælper dig med støtte, rådgivning og repræsentation i sager om varetægtsfængsling. Kontakt os lige her, hvis du har brug for en forsvarer til din sag.
Mandag – Torsdag: 8:00 – 16:00
Fredag: 8:00 – 15:00
Albanigade 44. 1. sal
5000 Odense C
Telefon: 63 130 130
Email: info@advokatdickmeiss.dk
CVR: 38579134
Udviklet af Scribus.dk