Advokat Dickmeiss var forsvarer for en person, der var tiltalt for 18 indbrud og herudover for tyveri, hæleri, brugstyveri, ulovlig omgang med hittegods, husfredskrænkelser, overtrædelse af knivloven og selvtægt.
Tiltalte var sigtet for i alt 40 forhold.
Den tiltalte var varetægtsfængslet og var massivt straffet tidligere for lignende kriminalitet. Anklagemyndigheden nedlagde derfor påstand om, at den tiltalte skulle idømmes ikke under 2 års fængsel.
Maksimal straf på halvandet år
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at den tiltalte maksimalt kunne idømmes 1 år og 6 måneders fængsel, såfremt han blev fundet skyldig i forholdene.
Baggrunden herfor var, at den tiltalte i henhold til straffelovens §88 ikke kunne idømmes en længere straf end den maksimale strafferamme for det alvorligste forhold, han var tiltalt for.
Da den maksimale strafferamme for forholdene var 1,5 års fængsel, kunne han således ikke idømmes en højere straf end dette.
Retten udmålte en straf på 1 år og 6 måneders fængsel.