Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for at have begået bedrageri ved at have brugt stjålne kreditkortoplysninger til køb af ti-turs klippekort hos DSB og videresolgt disse.
Der var tale om 80 forskellige køb til en samlet værdi af ca. kr. 160.000,-.
De pågældende køb var sket via et mobiltelefon-nummer i perioden maj til november måned 2016. Idet den tiltalte var registreret med det pågældende telefonnummer hos politiet, blev han sigtet for bedrageriet.
Det kunne lægges til grund, at tiltalte havde anvendt det pågældende telefonnummer i 2017, og at telefonnummeret havde været brugt af andre telefoner forud herfor, herunder i 2016.
Advokat Dickmeiss: Utilstrækkelige beviser
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at det ikke var bevist, at tiltalte havde anvendt det pågældende telefonnummer forud for 2017, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at han havde medvirket til bedrageriforholdene.
Retten var enig heri, hvorfor tiltalte blev frifundet for at have begået bedrageri.
Herudover var den tiltalte tiltalt for at have kørt bil uden førerret i 4 tilfælde og i et tilfælde at have opgivet falsk identitet til politiet.
Tiltalte erkendte at have kørt bil uden førerret i 2 tilfælde og at have opgivet falsk identitet til politiet i et tilfælde.
Den tiltalte kunne ikke huske de to andre tilfælde af at have kørt bil uden førerret, som der var rejst tiltale for. Forholdene var begået i 2018.
Advokat Dickmeiss nedlagde påstand om, at der skulle ske frifindelse for de forhold, som den tiltalte ikke kunne huske, idet der ikke var sket nogen bevisførelse vedrørende disse forhold.
Herudover gjorde han gældende, at der ikke skulle udmåles en særskilt straf for de forhold, som den tiltalte kunne erkende på grund af lang sagsbehandlingstid.
Således var forholdene begået i 2018, og sagen fandt først sin afslutning ved retten i august 2020, hvilket ikke kunne bebrejdes den tiltalte.
Retten var enig heri og frifandt for de forhold, som den tiltalte ikke kunne huske, og idømte ikke tiltalte en straf for de forhold han kunne erkende.
Herudover blev det bestemt, at statskassen skulle betale sagens omkostninger som følge af den lange sagsbehandlingstid.