Advokat Dickmeiss var forsvarer for en mand, der var tiltalt for at have begået vold mod sit 3 måneder gamle spædbarn ved at have slået ham flere gange i ansigtet med flad hånd, at have slået barnet hårdt ind mod sit bryst/kraveben og at have foretaget et kraftigt pres eller klem om barnets brystkasse.
Barnet havde misfarvninger i panden og i begge tindingeregioner, havde flere røde stregformede hudblødninger på højre kind, en misfarvning løbende ned langs næsten på venstre kind, udtalte punktformede blødninger i øverste og nederste øjenlåg på begge øjne, punktformede blødninger i venstre øje samt udtalte væskeophobninger i begge øjenomgivelser.
Tiltalte frygtede, at barnet var ved at blive kvalt
Den tiltalte forklarede, at barnet gylpede, mens det blev puslet, hvilket medførte, at manden troede, at barnet var ved at blive kvalt, hvorfor han slog barnet mod sit bryst/kraveben. Herefter fik manden et blackout og kom til sig selv, da han stod med barnet i sin favn.
Han forklarede, at han forsøgte at hjælpe barnet som følge af, at han troede, at det var ved at blive kvalt.
I sagen afgav 3 læger forklaring, ligesom der var indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. Lægernes forklaringer og udtalelser i sagen var delvist i modstrid med, hvad Retslægerådet udtalte.
Anklager gør gældende, at tiltalte har usammenhængende forklaring – vil have 9-12 måneders fængsel
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at der ikke var et forsæt i sagen, idet den tiltalte havde forsøgt at hjælpe spædbarnet, da han troede, at det var ved at blive kvalt. De påviste skader kunne forklares herved.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at den tiltaltes forklaring var usammenhængende, og at de påførte skader var uforenelige med den tiltaltes forklaring.
Anklageren nedlagde påstand om, at den tiltalte skulle i dømmes en fængselsstraf i 9–12 måneder.
Retten fandt ikke tilstrækkelig bevisførelse
Retten frifandt den tiltalte.
Retten fandt ikke, at beviset var ført, herunder at den tiltalte havde det fornødne fortsæt. Retten fandt ikke, at der var noget, der talte imod det, som den tiltalte havde forklaret.
Retten fandt det dermed plausibelt, at skaderne kunne være opstået ved, at den tiltalte havde slået barnet mod sin brystkasse/kraveben.