Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for at have kontaktet en indsat i arresten. Den pågældende skulle have stået udenfor en arrest sammen med en ven og råbt til en indsat inde i arresten.
Den tiltalte erkendte, at han havde været på stedet, men nægtede, at han havde råbt ind mod arresten. Han forklarede, at han sammen med en ven kørte rundt, og vennen kørte ind forbi arresten, hvor han stoppede. Vennen steg ud af bilen og begyndte at råbe til en indsat inde i arresten. Advokat Dickmeiss’ klient blev siddende inde i bilen og foretog sig ikke noget.
Pludselig kom politiet, der sigtede både ham der stod og råbte, og ham der sad i bilen.
Klient forklarer, at han sad i bilen uden at foretage sig noget
I retsmødet forklarede advokat Dickmeiss’ klient, at han ikke havde foretaget sig noget, og at han sad i bilen, da politiet kom. Han var ikke bekendt med, at hans ven ville tage kontakt til en indsat i arresten.
Under hovedforhandlingen blev afhørt et vidne, der sagde, at han havde set begge personer stå og råbe til indsatte inde i arresten. Han oplyste, at de pågældende personer stod på den modsatte side af vejen i forhold til, hvor arresten var.
Vidnets forklaring stemte ikke overens med den forklaring, som en politibetjent afgav under sagen. Betjenten forklarede, at der kun stod en person og råbte til indsatte i arresten, da politiet ankom. Den anden person kunne betjenten ikke nærmere redegøre for, hvor stod eller opholdt sig.
Kollega havde kontaktet klient, imens de holdte ved fængslet
Betjenten forklarede, at de pågældende opholdt sig tæt på muren ind til arresten, ligesom deres bil holdt der. Betjenten forklarede, at det var hans kvindelige kollega, der havde taget kontakt til advokat Dickmeiss’ klient, ligesom det var den kvindelige betjent, der havde afhørt vidnet i sagen.
Den kvindelige betjent blev ikke afhørt under sagen. Anklageren nedlagde påstand om, at den tiltalte skulle dømmes, og at han skulle have en reststraf på 184 dage udløst, sådan at han samlet blev idømt en fællesstraf på 6 måneder.
Modstridende forklaringer og utilstrækkeligt grundlag
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at det ikke var bevist, at hans klient havde stået og råbt uden for arresten. Der var modstridende forklaringer, og den kvindelige betjent der havde afhørt hans klient og vidnet var ikke blevet ført som vidne i sagen, ligesom politiet ikke havde sikret sig en video fra arresten over det passerede.
Der var ikke grundlag for at tilsidesætte klientens forklaring, hvorfor klienten skulle frifindes. I det omfang, at han skulle dømmes, skulle han alene have en bøde for forholdet og hans reststraf på 184 dage skulle under ingen omstændigheder udløses, idet dette var uforholdsmæssigt i forhold til tiltalen.
Retten var enig med advokat Dickmeiss i, at der ikke var ført det til domfældelse fornødne bevis, hvorefter klienten blev frifundet.