Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for at have opbevaret en større mængde kemikalier på sin bopæl. Sagen blev opstartet ved, at den kommune, hvor den tiltalte boede, havde fået en anmeldelse om, at der blev opbevaret en større mængde kemikalier på tiltaltes bopæl.
Kommunen kom på besøg og konstaterede, at der i et skur stod 6000 – 8000 liter forskellige kemikalier. Kommunen vurderede, at kemikalierne var farlige, hvorefter de foranledigede, at kemikalierne blev fjernet og destrueret.
Tiltalt for opbevaring og forsøg på salg
Efterfølgende blev der rejst en straffesag mod den tiltalte for at have opbevaret de pågældende kemikalier i strid med kemikalieloven, herunder at have forsøgt at sælge dem uden rekvisition. Endvidere blev han tiltalt for ikke at have emballeret kemikalierne forsvarligt.
Herudover var han tiltalt for ikke at have sikret sig, at kemikalierne var mærket og emballeret i overensstemmelse med en EU-forordning.
Tiltalte bekræftede, at han havde haft de pågældende kemikalier opbevaret, og at det var hans hensigt at sælge dem. Han var ikke nærmere bekendt med, hvilke kemikalier det var.
Han gjorde gældende, at kemikalierne var opbevaret forsvarligt bag lås. Under sagen blev afhørt 2 vidner, der begge forklarede, at de pågældende kemikalier var at betragte som farligt gods i henhold til ADR-konventionen. Vidnerne kunne ikke udtale sig om, hvorvidt kemikalierne var farlige i henhold til kemikalieloven.
Ikke bevist at kemikalierne var farlige – klient frifundet
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at det ikke var bevist at de pågældende kemikalier var farlige i henhold til kemikalieloven. Det forhold, at de var farlige efter ADR-konventionen, var ikke tilstrækkeligt, idet klassificeringen mellem kemikalieloven og ADR-konventionen er forskellig.
Med henvisning hertil frifandt retten den tiltalte, idet anklagemyndigheden ikke havde bevist det i anklageskriftet anførte.