Advokat Dickmeiss var forsvarer for en person, der var tiltalt for at have udøvet vold mod en vagt på et værtshus. Samtidig var der nedlagt påstand om, at han skulle idømmes et opholdsforbud, hvorefter at han i et nærmere bestemt tidsrum fik forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 – kl. 05 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærk drikkelse til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang og nattelivszoner udpeget af politiet.
Den pågældende kunne ikke huske noget fra forløbet, men på baggrund af vidners forklaringer blev han dømt for at have sparket vagten i skridtet.
Den pågældende var ikke tidligere dømt for vold og havde gode personlige forhold, herunder var i fast arbejde og havde ikke noget misbrug. Kriminalforsorgen fandt ham egnet til udførelse af samfundstjeneste. Retten idømte ham 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Advokat Dickmeiss: Ikke grundlag for opholdsforbud
Advokat Dickmeiss gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at idømme ham et opholdsforbud, idet forholdets karakter og den dømtes personlige forhold ikke gjorde det nødvendigt, at han skulle idømmes et opholdsforbud.
I den forbindelse henviste advokat Dickmeiss til forarbejderne til den nye lov, der blev vedtaget den 8. oktober 2021, hvoraf fremgår, at det ved vurderingen af, om der skal idømmes et opholdsforbud skal foretages en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed.
Tiltalte frifundet for opholdsforbud
Herudover var forbrydelsen ikke af grovere karakter, og den dømte havde ikke demonstreret en vis voldsparathed. Således var forholdet ikke begået af flere i forening overfor flere ofre eller flere voldelige overfald af samme offer.
Endvidere var den dømte ikke fundet i besiddelse af særlige farlige våben. På denne baggrund blev det gjort gældende, at et opholdsforbud ikke vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed.
Retten frifandt for at idømme den pågældende et opholdsforbud. Retten var enig med advokat Dickmeiss i, at det ikke var nødvendigt at idømme et opholdsforbud i den konkrete sag.