Enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.
Advokat Dickmeiss var forsvarer for en mand, der var sigtet for at have begået en voldtægt mod en kvinde. Manden kunne ikke huske noget fra aftenen på grund af beruselse – heller ikke, at den kvinde havde været hjemme i hans lejlighed.
Kvindens kæreste ringer til tiltalte
Da han om morgenen af kvindens kæreste i en telefonsamtale blev gjort bekendt med, at han skulle have voldtaget kvinden, stod han uforstående heroverfor.
Manden kunne ikke mærke fysisk, at han havde haft sex med en kvinde i løbet af natten og
troede ikke på, at det skulle være sket.
Kvindens forklaring af voldtægten
Kvinden forklarede, at hun var blevet inviteret med hjem til manden for at ryge hash, og at hun opholdt sig i mandens lejlighed i 2 timer. I den forbindelse skulle manden have taget kvælertag på kvinden, hevet hendes tøj af og gennemført en vaginal voldtægt mod hende samtidig med, at han under hele forløbet holdt om hendes hals, så hun havde svært ved at trække vejret.
Hun forklarede, at samlejet varede i 5 – 10 minutter og blev afsluttet ved, at det var som om han fik udløsning. Han brugte ikke kondom. Efter voldtægten gennemrodede kvinden mandens tøj og tog 400,-. Hun gik på værtshus og festede videre, og efter værtshusbesøget gik hun hjem med 2 brødre til efterfest.
Først 5 timer efter den påståede voldtægt gik hun hjem til kæresten og grædende fortalte om, at hun var blevet voldtaget. Herefter blev forholdet anmeldt til politiet.
Kvinden undersøgt på hospitalet – gerningsmand anholdt og undersøgt af læger
Kvinden blev undersøgt på hospitalet, og der blev taget en række dna-prøver, blandt andet fra kvindens vagina, hendes tøj og fra hendes hals, hvor der var 2 røde mærker. Den påståede voldtægtsmand blev anholdt af politiet, og han blev ligeledes undersøgt af lægerne, hvor der blev udtaget en række dna-prøver, bl.a. fra hans penis og tøj.
Resultatet af dna-undersøgelsen viste, at der ikke kunne påvises dna fra manden i kvindens vagina eller ved området omkring indgangen til vaginaen. I vaginaen blev der fundet sæd, men denne sæd stammede ikke fra manden.
Mandens dna blev fundet på kvindens hals, ligesom der blev fundet en mindre mængde dna fra manden på linningen på kvindens trusser. På manden blev der ikke fundet noget dna fra kvinden, herunder ikke noget dna fra kvinden på hans penis.
Vores forsvar af klienten
Advokat Dickmeiss påstod sin klient frifundet under henvisning til, at det ikke var bevist udover enhver rimelig tvivl, at han havde voldtaget hende. I den forbindelse henviste Advokat Dickmeiss særligt til, at tiltaltes dna ikke blev fundet i kvindens vagina, ligesom der ikke blev fundet sæd fra ham, selvom hun fortalte, at han havde fået udløsning.
Det forhold, at der blev fundet dna fra manden på linningen på kvindens trusser, der kunne stamme fra manden, kunne ikke tillægges nogen betydning. Det skyldes, at sandsynligheden for, at det var mandens dna, var så lav, at det bevismæssigt ikke kunne lægges til grund.
Det forhold, at der blev fundet dna fra manden på kvindens hals, var ikke være ensbetydende med, at der var begået en voldtægt. Dna’et kunne være kommet på mange forskellige måder under parternes samvær, herunder hvis parterne havde krammet hinanden, mens de havde været på værtshus eller hjemme hos manden.
For så vidt angår mærkerne på halsen, var disse ikke i overensstemmelse med, hvad man måtte forvente, såfremt man lagde kvindens forklaring – om at tiltalte skulle have holdt hende om halsen under hele samlejet – til grund. Derfor kunne mærkerne heller ikke tillægges afgørende betydning ved vurderingen af sagen.
Frifundet på baggrund af rimelig tvivl om skyld
På denne baggrund gjorde Advokat Dickmeiss gældende, at der var en rimelig tvivl om mandens skyld, hvorfor han skulle frifindes. Det er selvom, at kvinden forklarede, at hun var blevet voldtaget af manden samtidig med han holdt hende om halsen, at mandens dna var blevet fundet på kvindens trusser, at hun havde mærker på halsen og mandens dna var fundet på hendes hals.
Retten fandt nemlig ikke, at der var ført det fornødne bevis i sagen, hvorfor manden blev frifundet.
Et godt eksempel på, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.