Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for afpresning ved overfor en tidligere elsker at have skrevet, at han skulle betale hende kr. 60.000,-, og hun i modsat fald ville fortælle hans kone om deres forhold.
Baggrunden for beskeden om de 60.000,-
Baggrunden for hendes besked til ham var, at elskeren havde bedt hende om at lyve overfor hans kone om forholdet. Konen havde fået nys om, at han var hende utro.
Elskeren havde overfor klienten givet udtryk for, at han ville forlade sin kone til fordel for hende. Da han bad hende om at lyve overfor hans kone, gik det op for hende, at han ikke ville forlade konen, og at det aldrig ville blive dem.
Besked skrevet i afmagt
Hun skrev til elskeren, at han skulle betale hende kr. 60.000,-, idet hun ellers ville fortælle elskerens kone om deres forhold. Derefter spurgte elskeren hende, hvorfor hun krævede, at han skulle betale.
Hertil svarede hun, at det skyldtes, at hun var vred på ham over alle hans løgne. Kort efter skrev hun igen til ham og sagde, at hun var fuldstændig ligeglad med de kr. 60.000,-. Beskeden bundede i, at hun var vred på ham, og den var skrevet i afmagt.
Domsmandssag om afpresning
Klienten blev tiltalt for afpresning, og der blev rejst en domsmandssag. I hovedforhandlingen forklarede klienten om baggrunden for, hvorfor hun havde skrevet de pågældende beskeder. Elskeren mødte ikke op til hovedforhandlingen, idet han havde meldt sig syg, dog uden at fremsende egentlig lægeerklæring.
Han havde overfor anklagemyndigheden givet udtryk for, at han gerne ville have sagen afsluttet og ikke ønskede, at den blev gennemført. Han gav også udtryk for, at han ikke følte sig truet af klienten.
Frifindelse
På ovennævnte grundlag gjorde advokat Dickmeiss gældende, at klienten ikke havde haft en berigelseshensigt i forbindelse med, at hun skrev beskeden til elskeren om, at han skulle betale kr. 60.000,-, men at beskeden var sendt i afmagt.
Det forhold, at hun efterfølgende havde skrevet, at hun var fuldstændig ligeglad med de kr. 60.000,-, og at elskeren overfor anklagemyndigheden havde tilkendegivet, at han ikke havde følt sig truet samt ikke mødte til hovedforhandlingen, bekræftede endvidere, at der ikke var et egentligt berigelseshensigt.
Som følge heraf gjorde advokat Dickmeiss gældende, at klienten skulle frifindes forholdet om afpresning. Retten vurderede sagen og kom frem til, at der ikke var en berigelseshensigt, hvorfor klienten blev frifundet.