Søg
Close this search box.

Case

Dømt for vold, men ikke udvist

Advokat Dickmeiss var forsvarer for en klient, der var tiltalt for vold, i hvilken forbindelse der tillige var nedlagt påstand om, at han skulle udvises af Danmark.

Den pågældende var for nogle år siden 2 gange dømt for røveri og var i den forbindelse tillige blevet betinget udvist af Danmark.

Blandede sig i diskussion

I denne sag var klienten tiltalt for at have blandet sig i en diskussion mellem en forretningsindehaver og en hjemløs, der sad udenfor forretningen og solgte ”Hus Forbi”. Den tiltalte, der var beruset, kom til stedet og blandede sig i diskussionen og ville hjælpe forretningsindehaveren, idet han troede, at den hjemløse havde stjålet varer fra forretningen.

I den forbindelse smadrede den tiltalte en flaske og begyndte at diskutere med den hjemløse, der spyttede den tiltalte i hovedet, hvorefter den tiltalte skubbede til den hjemløse og slog ham i hovedet.

Nødværge fra den tiltalte – Retten uenig

På denne baggrund blev det gjort gældende, at den tiltaltes handlinger var straffrie med henvisning til nødværge-/nødretsbetragtninger. Anklagemyndigheden påstod ham idømt 30 dages fængsel ubetinget.

Retten fandt ikke, at den tiltalte var straffri som følge af nødværge eller nødret. Retten anførte, at han havde blandet sig i noget, han ikke burde have blandet sig i.

Retten idømte ham herefter 30 dages fængsel, men gjorde straffen betinget under hensyntagen til, at det var flere år siden, at han var dømt for kriminalitet, og at han nu havde fået en kontaktperson hos kommunen, som han havde et godt samarbejde med.

Da straffen blev gjort betinget, og han havde været bosiddende i Danmark i mere end 9 år, kunne den tiltalte herefter ikke udvises af Danmark, hvorfor han hverken blev udvist eller tildelt en advarsel om udvisning.

Del indlæg